I've(n't) had enough of crushing digits

It's running late but here they are; my top 10 albums of 2008:

10. The Magnetic Fields: Distortion

9. Sune Rose Wagner: Sune Rose Wagner.

8. Nick Cave & The Bad Seeds: Dig, Lazarus, Dig!!!

7. Diefenbach: Dark Spinner

6. Virak: Threads

5. Munich: Those Who Dare

4. Mike Sheridan: I syv sind

3. Glasvegas: Glasvegas

2. The Last Shadow Puppets: The Age of Understatement

1. Veto: Crushing Digits

A Sort of Homecoming

Roskilde Festival er i gang! Lejren er oppe! Det gik ganske glat i år; der var langt færre mennesker kl. 5 end tidligere år. Mange er tydeligvis blevet afskrækket af sidste års ankeldybe mudderpøl, og så er musikprogrammet noget svagt i år. Vi stod i armbåndskøen ca. to en halv time og kunne derefter gå ind på campingarealet da hegnet var blevet væltet allerede før kl. 4. Det er en klar fordel at gå ind fra camping vest, som man også kan se af nyheden på festivalens hjemmeside.

Ca. 7:30: rekognoseringsholdet har sikret en plads i C68 og afventer de øvrige teltopslagere.

Det første problem vi løb ind i var at den ene pavillon var fejlpakket fra fabrikken: for mange af pind nummer 2 og for få af pind nummer 4. Heldigvis havde vi allerede observeret flere tilfælde af pavillonvraggods, og vi fik scoret de manglende reservedele. Derefter forløb alt ganske glat: jorden var perfekt til at slå pløkker i efter de seneste dages regn, og vi var et dejligt stort opslagningshold i år; 14 personer til godt 20 telte og 2 pavilloner. Vejret var super: ingen blæst, ikke for varmt, ikke for koldt. Kl. 9 var lejren rejst.


Det næste problem var mere alvorligt idet ølsalget igen i år ikke var klar til at åbne kl. 8 som ellers lovet. Det viste sig heldigvis at yigmobilen indeholdt adskillige øl. Og så var der jo traditionen tro champagne efter at lejren var blevet rejst.


Lejren set fra arealet ved banen. Det forventes at de mageligt henslængte campingvagter er udskiftet med en fin række af iglo-telte inden for kort tid, men mon ikke lejren stadig kan kendes på de to hvide pavilloner og det lange grå telt med Skanderborg-logo.

Wandering Star

Portishead er tilbage – med stil. Fantastisk koncert; eller i hvert fald så god som nu KB Hallen tillader det. Beth Gibbons er af en anden verden. Geoff Barrow er for cool. Han må have tilbragt store dele af pausen siden det seneste album med at spille japanske trommebaserede arkadespil.
Opvarmningsbandet Kling Klang spillede til gengæld den elendigste koncert jeg har overværet nogensinde. Jeg kan kun på det kraftigste advare mod deres blanding af wanna-be Jean Michel Jarre og firser-heavy.

Wandering stars, for whom it is reserved // The blackness of darkness forever
Wandering star, Dummy, Portishead, 1994

It should be so easy but music is a sensitive art

Hear this, I can't deny the truth
[...]
Tear this touchy town apart
Tear this posh party in parts
Wear this itchy shirt of limits
Hear this tiny voice of truth
Clear this for you
I will blast the truth

Tillykke, Dúné, årets band 2007, med P3-prisen. Velfortjent!

Der er award shows, og så er der P3 guld som i den grad forstår at hæve sig over niveauet med fem i den grad værdige vindere og et underholdende show der ikke er bange for at komme med aktuelle og politiske kommentarer. Jeres indslag med fan-taler til vinderen af lytterhittet er fantastisk. Og hyldesten til Natasja var smuk som nattens stjerner. Tak, DR, jeg håber I formår at opretholde niveauet fremover selv med bæltet spændt langt ind under det nederste ribben. Lige pt er jeg lidt bekymret for Radium Rock der ikke længere synes at være programsat. Forhåbentlig er det ikke et endeligt farvel til DR's stolte tradition for rock-magasinprogrammer. Jeg er naiv nok til at mit håb endnu lever, for det er da ikke til at holde ud hvis traditionen fra Rockaften på P3, Rockland og Beat skal dø helt. Men okay, Musikprogrammet på DR2 har de jo allerede skåret væk. Måske må jeg bare se sandheden i øjnene, men våde det er de.

Would you die // oh, would you die // oh, would you die in 80 years with me

Men de der Storm, de ku' da være i et glas vand, ku' de ikke?

Robot Beat , We are in there you are out here, Dúné, 2007
A Blast Beat, We are in there you are out here, Dúné, 2007
80 Years, We are in there you are out here, Dúné, 2007

You're Like a Knife You Cut Things Clean

Der er da én god ting statsreligionen har givet os: et herligt væld af forårsfridage. Påskeferien blev indledt med maner til en fantastisk koncert med Veto på Vega onsdag aften. Veto er et helt fantastisk live band, der virkelig formår at nå ud over scenekanten. Her krænges sjælen ud, de store følelser synges med en medrivende indlevelse så nerveenderne blottes og det gyser ned ad ryggen. Troels A.'s optræden er imponerende og overbevisende og bliver aldrig klichefyldt. Det var rart at se så ungt et publikum dyrke dyster kvalitetsrock. En fordel ved det unge publikum er også at gennemsnitshøjden var mindst et hoved kortere end til de fleste andre rockkoncerter så mine 168 cm havde frit udsyn til scenen. Opvarmningen Marvel Hill var en ret positiv overraskelse med en rytmesektion der trak mindelser til The Cure, Joy Division og Interpol. Værd at holde øje med.