Friday, April 6, 2007

You're Like a Knife You Cut Things Clean

Der er da én god ting statsreligionen har givet os: et herligt væld af forårsfridage. Påskeferien blev indledt med maner til en fantastisk koncert med Veto på Vega onsdag aften. Veto er et helt fantastisk live band, der virkelig formår at nå ud over scenekanten. Her krænges sjælen ud, de store følelser synges med en medrivende indlevelse så nerveenderne blottes og det gyser ned ad ryggen. Troels A.'s optræden er imponerende og overbevisende og bliver aldrig klichefyldt. Det var rart at se så ungt et publikum dyrke dyster kvalitetsrock. En fordel ved det unge publikum er også at gennemsnitshøjden var mindst et hoved kortere end til de fleste andre rockkoncerter så mine 168 cm havde frit udsyn til scenen. Opvarmningen Marvel Hill var en ret positiv overraskelse med en rytmesektion der trak mindelser til The Cure, Joy Division og Interpol. Værd at holde øje med.

No comments: